Sia har to gange været julevært med stor succes
Sia på 37 år har i to år været julevært gennem Julevenner, og begge gange har oplevelsen været en stor succes. Sidste gang hun inviterede gæster hjem til jul, rakte hun ud til en julegæst, der sammen med sin søn manglede et sted at fejre jul i fællesskab med andre.
Inden juleaften skrev de sammen for at afstemme forventningerne omkring mad og aktiviteter. Som julevært havde Sia sørget for alt det praktiske, herunder at arrangere transport for gæsten.
I alt var de ni personer, hvoraf tre var børn, hvilket gav mulighed for, at de kunne lege sammen. For de voksne bød aftenen på snacks, underholdning og hyggeligt samvær i varme og indbydende omgivelser. Samtidig kunne de voksne nyde hinandens selskab og have gode samtaler.
"Det var lidt ligesom at have besøg, som når familien kommer forbi" fortæller Sia.
Efter en hyggelig juleaften holder de stadig kontakten, og Sia er åben for at bruge Julevenner igen i fremtiden - "Det er jo en oplevelse.”