41-årige Dorte og hendes to børn, på henholdsvis 10 og 18 år, havde oprindeligt planlagt at tilbringe juleaften alene. Men da Dorte opdagede Julevenner på Boblberg, så hun en mulighed for, at hendes familie ikke skulle være alene. Uden bil havde Dorte og børnene dog begrænsede muligheder for at finde en familie, der ikke boede for langt væk. Derfor oprettede hun sig som julegæst på Julevenner og fandt en familie med en datter på 13 år, der boede i samme by. Det var det perfekte match, tænkte Dorte, kontaktede dem.
Selvom tanken om at tilbringe juleaften med fremmede var grænseoverskridende, besluttede Dorte og hendes børn at mødes med familien en uge før juleaften for at teste kemien. Heldigvis klikkede de godt, og børnene hyggede sig sammen.
På selve juleaften ankom Dorte og hendes børn til den anden familie omkring kl. 15, hvor de begyndte aftenen med kaffe og hjemmebagte småkager. Derefter hyggede de sig sammen og så det sidste afsnit af julekalenderen, som de alle havde fulgt med i hele december.
På menuen var traditionel flæskesteg og risalamande, hvor Dorte havde medbragt mandelgaven. Efter middagen spillede de pakkeleg, og juleværterne havde fundet på et sjovt twist, hvor pakkerne skulle åbnes med grillhandsker og andre sjove rekvisitter. Alle morede sig meget med det. Hele aftenen blev der spillet julemusik, og julestemningen var i top.
Dorte beskriver aftenen som rigtig hyggelig, og hun var utrolig glad for, at hun havde taget skridtet og rakt ud, så hun og hendes børn ikke skulle tilbringe juleaften alene, men i stedet havde en dejlig aften i godt selskab.
De to familier har siden holdt kontakten og talt om at mødes igen. Dorte er meget glad for, at hun fandt dem. Den anden familie var netop flyttet til byen og havde derfor brug for nye bekendtskaber, hvilket de nu har fået i Dorte og hendes børn.
Efter den vellykkede juleaften vil Dorte uden tvivl bruge Julevenner igen og vil varmt anbefale andre, der sidder i samme situation, at tage skridtet og søge selskab gennem Julevenner.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 694.277 andre, og opret dig gratis i dag.