Boblberg logo
Familie åbner deres hjem og hjerter for enlige mor og hendes datter juleaften // At blive juleværter viste sig at få større betydning for Gitte og familien

Familie åbner deres hjem og hjerter for enlige mor og hendes datter juleaften // At blive juleværter viste sig at få større betydning for Gitte og familien

I fritiden arbejder Gitte som frivillig på hospis. Hun sætter pris på at være noget for andre, hvorfor hun heller ikke tøvede med at melde sig som julevært på julevenner. Gitte og hendes mand har to sønner på 25 og 28 år. Familien har i mange år snakket om, at de gerne vil åbne deres hjem for andre juleaften. Som juleværter på Julevenner havde de et ønske om at finde en enlig mor med et barn, som de kunne invitere hjem til en hyggelig traditionel juleaften. Efter at Gitte oprettede et juleopslag på vegne af hele familien, fik de en henvendelse fra en enlig mor med en datter. Gitte og kvinden udvekslede kontakt, og aftalte at mødes en uge inden juleaften for at se, om kemien var der.

”Vi mødtes, og hun var simpelthen så sød”.

- Gitte

Det var blot et håb for Gitte, at hendes sønner også ville have god kemi med den nye julegæst, så det kunne blive en god oplevelse for alle. Heldigvis var der fantastisk kemi blandt dem alle, da de fik besøg af kvinden og hendes barn juleaften.

Den enlige mor er 29 år, og er muslim. Hun er meget alene, da hendes familie har stoppet alt kontakt med hende, efter hun fik et barn. Hun ville gerne prøve at holde dansk jul, og ønskede generel kontakt til nye mennesker. Gitte og familien synes det var spændende og tog deres forbehold. Der blev spist andesteg, og Gittes familie havde købt 5 gaver til deres to gæster. Den enlige mor var meget overvældet og taknemmelig for hele aftenen, og synes det var helt fantastisk at holde jul med Gitte og familien.

I dag ses familien stadig med kvinden og hendes barn, som jævnligt kommer til middag hos dem. Gittes børn har også set deres nye ven af familien privat.

”De to er blevet en ekstra familie for os”

- Gitte

Gitte og familien har inviteret kvinden og datteren til jul igen i år, og alle glæder sig allerede.

Familien har også snakket om, at de vil invitere flere med til juleaften i år, og derudover har den enlige mor også fundet nye venner på Boblberg, hvilket har betydet meget for hende.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 694.280 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her