Boblberg logo
Som fraskilt far uden sine børn fandt Michael et julefællesskab med ligesindede forældre

Som fraskilt far uden sine børn fandt Michael et julefællesskab med ligesindede forældre

Michael blev skilt for otte år siden, og derfor har han kun haft mulighed for at fejre jul med sine børn hvert andet år. De år, hvor han er alene, har julen været en svær tid for ham.

"Jeg er et traditionsmenneske, så juleaften betyder meget for mig. Det gør det ekstra hårdt at være uden mine børn," siger Michael.

I december begyndte Michael at kigge efter alternativer, da han endnu engang skulle holde jul uden sine børn. Selvom han havde flere muligheder, følte han ikke, at nogle af dem kunne give ham den rette julefølelse. For Michael var den perfekte jul en, hvor folk, ligesom ham, skulle være uden deres familier og kunne skabe et fællesskab ud fra det. Derfor søgte han til julevenner.

Da han oprettede et opslag som julegæst, fandt han hurtigt den type juleaften, han havde ledt efter. En bobl fangede især hans opmærksomhed, og han kontaktede juleværten med det samme for at starte en dialog.

Juleaften mødtes de otte gæster hos juleværten. Nogle gik i gang med at forberede maden, som bestod af en traditionel julemiddag med flæskesteg, kartofler, sovs og risalamande. Det var blevet aftalt, at alle skulle medbringe noget til bordet, og det fungerede rigtig godt. Dem, der ikke var i køkkenet, sad og lærte hinanden at kende med hyggelige samtaler. Der blev delt historier og snakket på kryds og tværs.

Juleværten havde nøje udvalgt gæsterne for at skabe en gruppe, hvor alle var i samme situation. Det gjorde, at stemningen var naturlig, jordnær og inkluderende, og fællesskabet var stærkt allerede fra starten. Mange af de andre gæster var også fraskilte forældre, som ikke kunne være sammen med deres børn hver jul. Det var noget, de alle kunne relatere sig til, og derfor var der plads til at dele både glæde og lidt tristhed over det. Aftenen endte med en masse latter og en intern joke, hvor de sagde: "Ses igen om to år."

Michael anbefaler Julevenner og Boblberg til sine bekendte. Han er meget glad og taknemmelig for at have fundet det fællesskab, han manglede, og det er vigtigt for ham at kunne give den samme mulighed videre til andre.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 694.280 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her