Boblberg logo
Ensom jul uden børnene blev til en uforglemmelig aften med Julevenner

Ensom jul uden børnene blev til en uforglemmelig aften med Julevenner

Christian, 63 år, havde ofte følt ensomheden træde tæt på i juletiden. Med kun sine børn hvert andet år, var julen en periode, hvor han virkelig ikke ønskede at være alene. I sin søgen efter et fællesskab fandt han Julevenner, og besluttede at give det en chance.

Oprindeligt søgte Christian frivilligt arbejde, men da plejehjem dukkede op, indså han, at det ikke var det, han var på udkig efter. I stedet tog han mod til sig og begyndte at række ud til folk, og det blev hurtigt et vendepunkt.

En venlig familie i nærheden inviterede ham til juleaften. Aftenen begyndte kl. 18 med en varm velkomst, en velkomstdrink og duften af julemad, der fyldte huset. Ved middagsbordet nød de ikke kun lækker mad, men delte også historier og latter, hvilket hurtigt skabte en forbindelse mellem dem.

Christian havde medbragt sit yndlingsspil, "lynhistorier", og latteren fyldte rummet, mens de konkurrerede om at svare hurtigst muligt. Efter middagen blev der danset om juletræet, og Christian tog sin guitar frem for at give ekstra stemning til dansen. Han spillede, mens familien dansede, og det var virkelig en sjov og livlig aften.

"De havde sørget for alt, men jeg synes, det var urimeligt, så jeg tog guitaren og mandelgaven med" Siger Christian.

Efter en lang og hyggelig dag følte Christian sig virkelig velkommen. Han satte stor pris på at fejre jul sammen med en anden familie og på at møde mennesker med en anderledes livserfaring end hans egen. Da han vendte hjem, sendte han et varmt tak til familien, der havde åbnet deres hjem og hjerter for ham.

Selvom kontakten med familien siden har aftaget, har Christian besluttet at fortsætte traditionen med Julevenner hvert andet år. "Julevenner er en god idé, hvis man sidder alene. Så har man mulighed for at være sammen med nogen," siger han.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 694.280 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her