Boblberg logo
Nye veninder til caféhygge, comedy, vandreture, festivaler og meget mere

Nye veninder til caféhygge, comedy, vandreture, festivaler og meget mere

52-årige Charlotte stødte en dag på Boblberg på nettet. Hun var på udkig efter nye bekendtskaber og syntes, at idéen lød interessant.

“Det lød bare som et godt koncept – jeg var et sted i livet, hvor jeg søgte nogle nye venner.”

- Charlotte

Kort efter oprettelsen oplevede hun, hvordan mødet med nye mennesker kunne udvikle sig til stærke venskaber. Hun faldt over en bobl om en tøsegruppe og besluttede sig for at skrive til dem – noget, der skulle vise sig at blive starten på et tæt fællesskab. Første gang de mødtes, sad de sammen i fem timer på en café og snakkede, og siden har de fire kvinder holdt sammen.

Gruppen mødes nu fast hver 14. dag. De tager på café, spiser middage, går til comedy og taler allerede om fremtidige kroophold og ferier. Derudover har Charlotte også mødt to vandreveninder gennem Boblberg, som hun går ture med flere gange om ugen.

“Jeg er ret overrasket over, hvor godt vi klikker sammen.”

- Charlotte

Fællesskabet på Boblberg har også ført til et særligt tæt venskab med Allis, som hun blandt andet har været på festival med. Charlotte beskriver Boblberg som en åben og tryg måde at møde nye mennesker på – et sted, hvor relationer får lov til at vokse naturligt frem.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 693.918 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her