Axel udvidede sit netværk og fandt to nye bekendtskaber
Axel på 56 år hørte første gang om Boblberg, da han deltog i et arrangement i sin kommune, hvor platformen blev præsenteret som en måde at møde nye mennesker med fælles interesser på. Da han ønskede at udvide sit netværk, besluttede han sig for at oprette sin egen bobl.
Han søgte primært en dansepartner, men var også interesseret i cafébesøg og vandreture. Efter at have skrevet sammen med nogle forskellige, aftalte han hurtigt de første møder – en gåtur i sit lokalområde og et cafébesøg i byen.
”De første beskeder flød bare, og efter et par gange skrev vi om at mødes – det føltes helt naturligt.”
- Axel
I dag mødes han jævnligt med to personer, han har lært at kende gennem Boblberg. De ses typisk en gang om måneden, ofte på café, og en af dem har endda inviteret ham med til dans.
Axel har brugt Boblberg med stor tilfredshed og har gennem platformen både fundet nye bekendtskaber og et aktivt socialt netværk. Han kigger stadig jævnligt ind via sin telefon for at følge med i nye muligheder.
”Det er et godt medie, hvis man søger kontakt eller netværk – nok især hvis man selv er lidt opsøgende.”
- Axel