Boblberg logo
Anna-Marie fandt vennepar og nye fællesskaber som førtidspensionist

Anna-Marie fandt vennepar og nye fællesskaber som førtidspensionist

52-årige Anna-Marie hørte om Boblberg gennem sin omgangskreds og blev nysgerrig. Hun oprettede en bobl for at møde nye mennesker og lave noget sammen med andre som træning, brætspil eller hyggelige gåture.

Sammen med sin mand søgte hun et vennepar – og det blev hurtigt til meget mere. I dag har de fundet flere vennepar med samme interesser. De mødes op til flere gange om måneden til spil, hygge og gode snakke, og fællesskabet har udviklet sig til tætte venskaber. ”Vi er bedste venner, det er helt vildt godt,” fortæller hun om et af de vennepar, de har mødt.

Generelt sætter hun pris på, hvor nemt det har været at finde folk med fælles interesser – i modsætning til andre platforme på nettet.

Ud over spil og fælles aktiviteter bruger Anna-Marie også Boblberg til at søge efter andre fællesskaber. Lige nu leder hun efter andre forældre til unge drenge med Aspergers. Som mor til en søn med særlige behov, og som autist selv, har hun et ønske om at dele erfaringer, finde inspiration og få flere redskaber til hverdagen.

Anna-Marie er førtidspensionist og bruger meget tid sammen med sine to voksne børn. Hun nyder at læse bøger, spille banko, gå ture og træne i fitness. Men noget af det, hun sætter allermest pris på, er de venskaber, hun har skabt gennem Boblberg – og som hun selv siger: ”Man kan altid få en ven mere.”

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 690.217 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her