For fem år siden opdagede Lykke på 43 år Boblberg, og hun blev hurtigt fanget af idéen.
”Jeg kunne rigtig godt lide, at det ikke handlede om dating, men om at finde nogen med de samme interesser.”
- Lykke
Lykke har redet i mange år og holder meget af heste, men hun er også kulturelt engageret og elsker at gå i biografen, til koncerter og andre arrangementer. På Boblberg oprettede hun bobl, hvor hun søgte veninder, og det blev startskuddet til noget, der stadig betyder meget for hende i dag.
På Boblberg kom Lykke i kontakt med Inge, som inviterede hende med i en læsegruppe. Gruppen var dengang ved at gå i opløsning med kun to medlemmer tilbage, men med Lykkes deltagelse fik de pustet nyt liv i fællesskabet. I dag mødes fire kvinder fast en gang om måneden for at læse, diskutere og dele oplevelser med bøger.
”Jeg er virkelig glad for, at læseklubben overlevede. Det var kun fordi Inge holdt fast. Hun har givet mig et fællesskab, jeg stadig har stor glæde af.”
- Lykke
Ud over bøgerne har Lykke og Inge også fundet et tæt venskab. De er jævnaldrende, bor tæt på hinanden og mødes ikke kun til læsegruppen, men også til kaffe og kulturelle oplevelser.
Lykke er ikke længere aktiv på Boblberg, da hun føler, at hun har fået præcis det, hun søgte: nye relationer og et meningsfuldt fællesskab.
”Man kan altid bruge flere bekendte. For mig har det betydet, at jeg stadig har en velfungerende læseklub og nogle dejlige mennesker at dele interessen med.”
- Lykke
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 689.771 andre, og opret dig gratis i dag.