Boblberg logo
Ida samlede en strikkeklub og fandt veninder at dele sin hobby med

Ida samlede en strikkeklub og fandt veninder at dele sin hobby med

Ida på 25 år hørte første gang om Boblberg på nettet for omkring halvandet år siden. Hun har altid elsket at strikke, men ingen af hendes veninder delte den interesse. Derfor så hun Boblberg som en oplagt mulighed for at møde andre med samme hobby og udvide sin omgangskreds.

Da Ida syntes, det var grænseoverskridende at mødes alene med fremmede, besluttede hun i stedet at oprette en gruppe. Første gang de mødtes var på en brætspilscafé – et sted, der stort set har været deres faste mødested lige siden. Gruppen er vokset til seks medlemmer, og der kommer løbende nye til, mens andre falder fra, hvis det ikke passer ind i deres hverdag. Alligevel har de formået at holde fast i deres møder hver anden onsdag, hvor de samles for at strikke og hækle sammen.

Ud over at dele en fælles hobby har Ida også fået nogle rigtig gode veninder gennem strikkeklubben. Dem mødes hun nu også med uden for gruppen til cafébesøg og andre hyggelige aktiviteter.

"Jeg synes, det er mega fedt og en ret spændende idé. Det kom bag på mig, at det kunne lykkes, og at det gik så godt."

– Ida

For Ida har det været en fantastisk måde at møde nye mennesker, dele sin passion og skabe et fællesskab, der bidrager positivt til hendes hverdag.

"Man behøver ikke mangle venner eller være ensom for at benytte Boblberg."

– Ida

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 689.610 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her