En skovtur blev starten på et venskab mellem Dorte og Christa
Da Dorte på 55 år flyttede til en ny by, fortalte en kollega hende om Boblberg som et sted, hvor man kan finde fællesskaber – blandt andet som tilflytter. Nysgerrig på mulighederne gik hun ind på platformen og fandt Christa, der tilfældigt selv havde opdaget Boblberg på nettet. Christa ønskede at udvide sin horisont og havde derfor oprettet en bobl.
Dorte tog kontakt, og det varede ikke længe, før de aftalte deres første møde. De gik en tur i skoven, hvor kemien hurtigt viste sig at være helt rigtig. Det blev starten på et tæt venskab.
I dag ses de fast en gang om måneden, hvor de går ture, tager på café eller hygger sig hjemme hos hinanden.
“Vi synes, det er en super idé. Boblberg er et godt sted at udvide sit netværk og møde mennesker, som har de samme ønsker og behov som én selv.”
– Dorte og Christa