Rose vendte hjem til Danmark og fandt en ny veninde til gåture og caféhygge
69-årige Rose flyttede for nogle år siden tilbage til Danmark efter at have boet i Frankrig med et ønske om at finde nye veninder. Hun søgte på nettet efter at have hørt om Boblberg gennem en veninde. Nysgerrig på mulighederne begyndte Rose at kigge på andres bobler for at finde nogen med fælles interesser.
Rose opdagede en bobl, der passede perfekt til hendes ønsker. Den beskrev præcis det, Rose søgte – gåture, vinsmagning og hyggelige aktiviteter. Hun tog kontakt, og hurtigt opstod en god forbindelse.
Allerede fra første møde flød samtalen naturligt, og de har siden mødtes til cafébesøg. De glæder sig begge til det lidt varmere vejr, hvor de kan tage på lange gåture sammen.
”Boblberg er alletiders! Der er plads til alle, og jeg elsker fleksibiliteten ved, at man kan tilgå appen, når det passer én.”
– Rose
Selvom Rose ikke bruger Boblberg aktivt i øjeblikket, føler hun, at hun har fundet det, hun søgte. Men hun holder døren åben for at vende tilbage, hvis behovet opstår igen.