En månedlig spilletradition for Helle og hendes nye spillegruppe
Helle på 56 år hørte første gang om Boblberg gennem både avisen og nettet. Da hun længe havde haft lyst til at finde nogen at spille spil med, besluttede hun sig for at oprette en bobl. Her skrev hun, at hun søgte personer til brætspil – og hurtigt begyndte henvendelserne at tikke ind.
Blandt dem var tre kvinder fra samme område, som også var jævnaldrende med Helle. De mødtes første gang på en brætspilscafé, hvor snakken gik, og stemningen var afslappet. Mødet var så hyggeligt, at de besluttede at gøre det til en fast tradition at samles en gang om måneden hjemme hos hinanden. Gruppen har siden udvidet sig med endnu et medlem, der allerede er inviteret med til næste spil-aften.
For Helle har Boblberg været en positiv oplevelse, ikke kun gennem brætspilgruppen, men også ved en hyggelig kaffeaftale med en anden kvinde, hun mødte via platformen. Hun er fortsat aktiv på Boblberg og ser frem til at møde endnu flere nye mennesker.