Boblberg logo
Mia savnede et netværk og fandt både veninder og en reservebedste

Mia savnede et netværk og fandt både veninder og en reservebedste

40-årige Mia blev introduceret til Boblberg gennem sit arbejde, hvor en kollega anbefalede platformen. Som tilflytter stod Mia over for en udfordring: Hendes familie bor på Fyn og i Jylland, og hun kendte kun få på Sjælland. Hun er alene med sin femårige datter, Ida, og mange af hendes veninder er gift, hvilket gjorde det svært at finde nogen i samme livssituation.

"Jeg manglede nogen, som kunne relatere sig til min situation.”

- Mia

Gennem Boblberg fandt hun både en venindegruppe og en reservebedste til sin datter.

Det hele startede med, at Mia så et opslag fra Hannah, der søgte kvinder til en venindegruppe. Opslaget lød tiltalende, og Mia tog kontakt. Gruppen begyndte med ti kvinder, der mødtes til brunch for at se, om kemien var der. Seks af dem holdt fast og mødes nu regelmæssigt én gang om måneden. De er jævnaldrende og laver forskellige ting sammen – som at spise ude, spille minigolf, drikke drinks eller mødes til kaffe. Flere ses også to og to i løbet af ugen.

"De har været meget fleksible. Jeg har ikke haft den følelse af at være udenfor fællesskabet."

- Mia

Derudover oprettede Mia sin egen bobl, hvor hun søgte en reservebedste til Ida. Hun fik to henvendelser og fandt hurtigt et match med Bodil.

"Vi har været så heldige at finde hende. Vi snakker rigtig godt sammen.”

- Mia

De mødtes første gang til en kop kaffe for at se, om kemien var der – og det var den. Bodil mindede Mia om hendes egen farmor, hvilket gav en særlig tryghed i forhold til Ida. Selvom Bodil ikke selv har børn, har hun stor erfaring med børn gennem sit arbejde med balletundervisning. Hun bidrager med kreative og kulturelle ideer, som både Mia og Ida sætter pris på.

I dag passer Bodil Ida hver 14. dag – typisk om torsdagen, hvor Mia har lange arbejdsdage. Indimellem mødes de også i weekenden til en kop kaffe og en god snak.

Mia beskriver sin oplevelse med Boblberg som meget positiv og vil bestemt bruge platformen igen – måske til at finde en madklub eller nye fællesskaber. Hun anbefaler Boblberg både privat og professionelt og ser det som et stærkt redskab til at skabe relationer, når man har brug for nogen at dele livet med.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 674.602 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her