Efter at have mistet sin mand fandt Elsemarie nye veninder til rejser, strikkeaftener og caféture
Da 72-årige Elsemarie mistede sin mand og gik på pension, stod hun over for en stor forandring i sit liv. Efter mange år i samme by besluttede hun sig for at flytte til en ny by for at starte et nyt kapitel tættere på sin datter. Men at flytte til en ny by betød også, at hun skulle finde nye sociale relationer.
I sin søgen efter nye venskaber fandt Elsemarie Boblberg, hvor hun oprettede en bruger og hurtigt kom i kontakt med andre. I dag har hun opbygget en gruppe veninder, som hun deler mange oplevelser med. De tager sammen til musikarrangementer, foredrag og på caféture. De har også været til Folkemødet på Bornholm, og forrige sommer tog de på bustur til Frankrig. Derudover mødes hun jævnligt med nogle af dem til hyggelige strikkeaftener.
Elsemarie har nu skabt et stærkt netværk af veninder, så stort, at hun ikke føler behov for flere nye relationer lige nu. Hun deler gerne sin oplevelse med andre og opfordrer alle, der savner nye fællesskaber, til at tage chancen – for det kan føre til venskaber og oplevelser, man ikke havde drømt om.
“Jeg fortæller vidt og bredt om Boblberg.”
- Elsemarie