Boblberg logo
Heidi fandt en hverdagsveninde, der gør livet lidt hyggeligere

Heidi fandt en hverdagsveninde, der gør livet lidt hyggeligere

Heidi på 60 år hørte om Boblberg i radioen og blev nysgerrig på, hvad platformen kunne tilbyde. Efter noget tid besluttede hun sig for at prøve det, da hun ønskede en ny veninde og flere inputs i hverdagen. Med en lille vennekreds virkede Boblberg som en oplagt mulighed.

Hun oprettede en bobl og blev hurtigt positivt overrasket, da der allerede den første dag var en anden, der tog kontakt. Heidi var hurtig til at svare, og de to begyndte at skrive sammen. Efter lidt over en uge med hyggelige beskeder frem og tilbage, fandt de en dato, der passede, og aftalte at mødes.

Deres første møde fandt sted på en café i deres nærområde. Over kaffe og et let måltid gik tiden flyvende, og før de vidste af det, havde de snakket i tre timer. Det var afslappet og naturligt, og kemien mellem dem var tydelig.

I dag mødes de cirka et par gange om måneden. Nu ses de skiftevis hos hinanden til kaffe og frokost, og deres venskab er blevet en fast og hyggelig del af hverdagen.

"Idéen bag Boblberg er supergod! Det er meget overskueligt, og jeg kunne sagtens finde på at bruge det igen. Jeg snakker jævnligt med mine kolleger som har børn, der søger fællesskaber. Og anbefaler det.”

- Heidi

For Heidi har Boblberg været vejen til et nyt og givende venskab.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.314 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her