Boblberg logo
Eva – Fandt både dansemakker, gå-makker og veninder

Eva – Fandt både dansemakker, gå-makker og veninder

Eva sad en dag og så Go' morgen Danmark, hvor en dame ved navn Charlotte fortalte om sin historie om Boblberg, og hun blev straks nysgerrig. Hun gik ind og søgte på Boblberg og oprettede en bruger. Eva startede med at lave en danse bobl, hvori hun søgte én som var frisk på at komme med ud og danse. Eva er selv rigtig glad for at danse, men ville gerne finde én som også ville danse, så de to kunne tage afsted sammen.

Der var flere som bed på Evas Bobl, men der var en som var særlig interessant, og det var Solvej. Solvej og Eva passede helt perfekt sammen, og i dag er Solvej gået hen og blevet både hendes dansemakker og en af Evas veninder. De tager blandt andet på Pigernes Kro og danser. Solvej og jeg mødes også privat, vi har for eksempel holdt nytårsaften sammen. fortæller Eva. Udover en at danse med, ønskede Eva har også finde en at gå ture med. Eva havde dog ét krav til vedkommende, som gerne ville gå ture med hende, og det var at man skulle kunne gå i et vist tempo.

Kort tid efter fik Eva et svar fra Hilda på 71 år, som var frisk på en gå-makker. Jeg må indrømme at jeg var lidt betænkelig på, om hvorvidt Hilda kunne gå hurtigt, nu hvor hun var 71 år, men hun kunne gå til fandt jeg ud af. siger Eva. Hilda og Eva går ca. 1 time en gang om ugen i skoven. Hilda er en inspirerende dame, som har oplevet meget. En af de første gange Eva og Hilda gik en tur sammen, sagde Hilda at hun lige skulle op og hilse på sit træ. Der blev Eva glad, for hun tror også på at træer har en vis magi over sig og de er levende. Det er terapi for sjælen at gå en tur i skoven siger Eva. Hilda har gået caminoen og er en garvet vandre, hun kan fortælle mange gode historier. Hilda snakker og jeg lytter, imens jeg får pusten siger Eva og griner.

Eva har selv gået en mini pilgrimstur, hvor man ikke må snakke, men det overtrådte hun flere gange, så hun tror ikke at Pilgrimsruten er noget for hende. Det er populært at gå pilgrimsruten, men jeg tænker at man kan få lige så god gavn af at gå en tur i sit nærområde. forklarer Eva. Eva er meget glad for at have brugt Boblberg til at finde både en dansemakker, veninde og gå-makker. Jeg fortæller om Boblberg til alle jeg tænker, der kan få gavn af det. Jeg har fundet det dejligste og spændende menneske at gå med. Så jeg vil på det kraftigste anbefale andre at søge og byde ind på Boblberg afslutter Eva.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 636.235 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her