Fodtennis Danmark – Fandt mere end 10 nye medlemmer
Første gang Camilla hørte om Boblberg, var på en idrætskonference for år tilbage. I dag, som projektleder hos Fodtennis Danmark, er det blandt andet Camillas opgave at skabe større fokus på fodtennis sporten og dermed skaffe flere medlemmer til foreningen. I den forbindelse kom Camilla i tanke om Boblberg, og besluttede sig for at lave en bobl med det formål, at henvende sig til evt. nye interesserede medlemmer af foreningen. Camillas bobl var kun få dage gammel, da de første henvendelser tikkede ind. Både danske og internationale mænd og kvinder viste stor interesse for at blive medlemmer i foreningen.
I dag har mere end 10 personer været til træning, og er nu en del af fodtennis-fællesskabet. Camilla er ikke i tvivl om, at hun vil anbefale Boblberg til andre:Jeg har allerede opfordret andre foreninger til at bruge det. Som forening er det næsten dumt ikke at bruge Boblberg. En af Camillas kollegaer har ligeledes benyttet Boblberg til at finde flere medlemmer til foreningen - og der kommer fortsat løbende nye henvendelser på deres foreningsbobler.