Hanne – Har skabt et musik-, strikke- og cykelfællesskab
Hanne på 66 år er en frisk kvinde, der arbejder på et plejehjem, selvom hun har mulighed for at gå på efterløn, hvis hun ønsker det. For fem år siden flyttede hun til en ny by, og hun har aldrig rigtig fået udvidet sin bekendtskabskreds i den nye by. Hun ønskede derfor at finde nogle, som hun kunne dele oplevelser med.
Hanne havde før brugt Boblberg til at danne en musikgruppe, som stadig fungerer i dag, og derfor skulle Boblberg naturligvis også bruges til at udvide bekendtskabskredsen i den nye by.
Gennem Boblberg har hun mødt en ny veninde, som hun ser hver 2-3 måned. Derudover har Hanne fundet flere andre og har oprettet en cykelgruppe med to nye venner. Denne gruppe har gjort hende mere aktiv og givet hende spændende udfordringer.
Gennem Boblberg har hun også startet en strikkeklub og mødt endnu en ny veninde, og de har fundet fælles fodslag inden for deres faglige baggrund i sundhedssektoren, hvilket de ofte snakker om.
Hanne er begejstret for Boblberg og ser mange muligheder for at bruge platformen igen, måske til at starte en madklub eller finde en rejseven.
"Boblberg er så fint et koncept, det er perfekt!"
- Hanne