Mette på 84 år flyttede tilbage til sin hjemby efter at have boet langt væk ”hjemmefra” pga. sin musikkarriere, hvor hun skulle undervise på et musikkonservatorium. Efter mange gode år, og efter at være blevet pensioneret, valgte hun at flytte tilbage til sin hjemby, hvor hun oprindeligt kommer fra. Det er også her hele hendes familie bor, og derfor føltes det for Mette som at komme hjem. Men der var noget hun manglede; musikken og at hjælpe og glæde andre.
Kommunen inviterede til et arrangement for tilflyttere, og her stødte Mette på Boblberg, som hun syntes lød rigtig spændende. På Boblberg så hun en bobl fra et lokalt plejehjem, der havde fået doneret et klaver. De søgte derfor en frivillig, der kunne komme og spille for beboerne og bringe sang og glæde på plejehjemmet.
Det var lige præcis det, Mette søgte, og med hendes store passion for musik og store hjerte ville hun gerne gøre en forskel og bringe glæde til andre. Mette aftalte med plejehjemmet over Boblberg, at hun skulle prøve at komme derud og spille for beboerne.
Nu kommer Mette fast hver 14. dag og spiller en time til stor glæde for både beboerne og ansatte på plejehjemmet. Når Mette spiller, synger beboerne livligt og glædeligt med, og det er enormt givende for Mette at se, hvordan musikken kan gøre så meget for beboerne. Mette mærker nemlig tydeligt, hvordan beboerne liver op, når de får lov at synge, og de er meget engageret og ikke til at stoppe. Selvom Mette nyder at sidde foran klaveret og spille, giver det hende så meget igen at se, at beboerne også nyder musikken – og ikke mindst mærke, at hun gør en forskel.
For Mette var Boblberg med til at gøre en forskel, efter hun lige var flyttet, hvor hun savnede andre at dele sin glæde til musikken med.
”Boblberg er et glimrede initiativ.”
- Mette
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 645.231 andre, og opret dig gratis i dag.