Boblberg logo
Tanja – Ensom og angst- og stressramt, men fandt en ny tæt veninde i en svær tid

Tanja – Ensom og angst- og stressramt, men fandt en ny tæt veninde i en svær tid

Som tilflytter til en ny by og diagnosticeret med angst og stress var det ikke nemt for XX-årige Tanja at skabe nye bekendtskaber. Hun har ydermere ikke haft den bedste start på livet, og socialisering har aldrig været nemt for hende. Hendes kæreste arbejder meget, og hun begyndte derfor at føle sig ensom derhjemme, hvorfor hun søgte mod Boblberg.

“Boblberg giver en mulighed for at skabe forbindelser med andre mennesker i ens eget tempo, og det var vigtigt for mig.”

- Tanja

I sin bobl søgte Tanja efter nye lokale bekendtskaber, og ikke længe efter fik hun kontakt til Natalie. Deres første møde var en stor succes, hvor kemien var helt i top.

“Vi var ude og stå på paddleboard første gang, vi mødtes, hvilket var rigtigt sjovt. Det var nemt at snakke med hende, fordi der skete noget aktivt.”

- Tanja

Tanja og Natalie har senere hen mødtes et par gange om måneden, hvor de skiftevis besøger hinanden, ser film, går ture og spiser noget godt mad. De to veninder er efter deres første møde blevet meget tætte og har i flere tilfælde hjulpet hinanden.

Tanjas oplevelse med Boblberg har været utrolig positiv, og det har givet hende mod på at bruge det igen - nu sammen med kæresten.

“Vi vil rigtig gerne lede efter et vennepar på Boblberg med fælles interesser.”

- Tanja

Tanja føler sig heldig over, at det lykkedes for hende at finde en ny veninde i en svær tid. Hendes oplevelse har åbnet hendes øjne for, hvad Boblberg mere kan bruges til.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.318 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her