22-årige Barbara flyttede til en ny by, da hun var kommet ind på læreruddannelsen, og fordi hun ville prøve noget nyt. Hun kendte ingen i byen og manglede derfor en social omgangskreds, hvorfor hun søgte mod Boblberg. Barbara oprettede en bobl og kiggede på andres bobler for at finde et match.
Barbara begyndte at skrive med en pige, der kom fra Mexico, men boede i samme by som hende. De to aftalte hurtigt at mødes til en gåtur. Barbara var en smule nervøs for mødet og for, om havde noget tilfælles. Fra starten føltes det dog meget naturligt, og heldigvis havde pigerne meget tilfælles, bl.a. at de begge skulle studere efter ferien. Derudover havde de rigtig god kemi og havde det hurtigt sjovt sammen. Aftalerne blev til mange, og de to veninder var både ude og spise, i byen og hjemme ved hinanden. Derfor blev de også hurtigt tætte veninder, og Barbara er overrasket over, at de opbyggede et så tæt venskab på så kort tid. Men de havde samme behov for et nyt venskab i en by uden den store omgangskreds, så derfor fungerede det rigtig godt mellem dem.
Barbaras mexicanske veninde skulle uheldigvis flytte tilbage til Mexico efter et halvt års tid. Qua hendes gode oplevelse med Boblberg, valgte hun igen at bruge Boblberg til at finde en ny veninde. Barbara begyndte at skrive med en pige, og de aftalte at mødes på en café. Snakken gik nemt, og det føltes naturligt mellem dem. Efter det første møde fandt de på andre hyggelige ting at lave sammen.
“Det er dejligt at mærke, der er andre, der har det ligesom mig.”
- Barbara
Venskaberne på Boblberg gjorde Barbara til en gladere person, og hun følte sig mindre ensom, efter hun havde fået to veninder, hun kunne være sammen og hygge sig med. Derfor synes hun også, at Boblberg er et virkelig godt koncept, og hun sender varme anbefalinger om Boblberg til andre.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 647.306 andre, og opret dig gratis i dag.