Boblberg logo
Kathrine – Et nyt job med mere fritid var startskuddet til et nyt filosofifællesskab

Kathrine – Et nyt job med mere fritid var startskuddet til et nyt filosofifællesskab

Kathrine på 53 år havde sagt sit job som leder op, hvor hun arbejdede over 60 timer om ugen, hvilket endte med at blive for meget. Hun fik efterfølgende et nyt job, hvor hun nu arbejder 37 timer om ugen, og det har gjort, at hun lige pludselig stod med en masse fritid, som hun ellers ikke havde været vant til at have.

Kathrine er meget social, og hun ville derfor gerne finde nogle nye bekendtskaber, hvor de kunne bruge deres fritid på en fælles interesse. Kathrine interesserer sig meget for filosofi, og hun oprettede derfor sin egen bobl, hvor hun beskrev, hvad hun søgte og satte rammerne for, hvad hun syntes ville være en god måde at starte et filosofi-fællesskab på.

Kathrine fik flere beskeder og henvendelser fra folk, som syntes det lød spændende. Fællesskabet om filosofi blev skabt, og det startede med at foregå på cafeer. Nu foregår det på det lokale bibliotek, som også synes, at deres fællesskab om filosofi er vildt spændende. De støtter op om det, og de har derfor tilbudt, at de gerne vil hjælpe med at udvikle videre på det. Det sidste halve år har de mødtes ca. en gang om måneden for at filosofere og sparre med hinanden.

Til hvert møde er der én af deltagerne, der har et emne eller nogle citater med, som er hovedfokus for deres møde. Det er et debatrum, hvor alle bidrager med lige meget, og de har meget at snakke om. Alle deltagerne glæder sig til hver gang, de skal mødes og synes, det er et dejligt fællesskab, de har fået sammen.

”Boblberg er let tilgængeligt og overskueligt.”

- Kathrine

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 645.190 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her