Boblberg logo
Lone - To nye veninder og en strikkeklub giver noget at glæde sig til i hverdagen

Lone - To nye veninder og en strikkeklub giver noget at glæde sig til i hverdagen

Jagten på nye bekendtskaber startede, da 65-årige Lone kunne mærke ensomheden presse på. Omgangskredsen var formindsket en del som resultat af, at hun var gået på efterløn, og hendes mand var blevet pensionist. Omgangskredsen var ikke stor i forvejen, og nu var det altså nu – det var på tide at møde nye mennesker.

”For ikke at ende med at sidde derhjemme og trille tommelfingre, så skulle jeg finde på noget, jeg kunne se frem til og glæde mig til.”

- Lone

Lone kastede sig ud i at oprette en bruger på Boblberg og oprettede derefter en bobl, hvor hun beskrev, at hun søgte en veninde til kulturelle oplevelser, biografture, frokosture og den slags. Hun kom i kontakt med en sød jævnaldrende kvinde, der var interesseret i samme oplevelser som Lone, og de fandt ud af at mødes inde i byen og gik sammen hen til den café, hvor de havde aftalt at skulle spise frokost. Det var en god måde at få snakket og lært hinanden at kende. Efter frokosten syntes de ikke, at de var helt færdige med at snakke, og de besluttede sig derfor for at bevæge sig udenfor for at gå tur i parken, der lå tæt på. Her gik de en runde, satte sig på en bænk og nød den friske luft. Begge kvinder havde hygget sig så meget, at de straks besluttede, at de skulle ses igen, og det er nu blevet til et godt venskab mellem de to.

Lone kom også i kontakt med en anden bruger på Boblberg, som også har udviklet sig til en god veninde. De kan godt lide at gå ture ved vandet og tage et smut på café. Det passer heldigvis Lone rigtig fint, og de ses nu jævnligt.

Det er ikke kun veninder, Lone indtil videre har fundet på Boblberg. Hun er nemlig også blevet medlem af en hyggelig strikkeklub, der mødes én gang om måneden skiftevis hos hinanden. Klubben er åben for alle, uanset om man er nybegynder eller erfaren strikker. Der bliver udvekslet ideer, inspiration og nogle gode timers snak. Sammen har klubben desuden aftalt, at de skal på strikkefestivaler sammen, og det er Lone især glad for, at hun skal med til.

For Lone har de nye venskaber givet hende meget indhold og viden til hverdagen. Den glæde, Lone føler ved at have noget at se frem til, betyder, at hun langtfra er færdig med at bruge Boblberg til at finde nye, spændende bekendtskaber.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 638.833 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her