Boblberg logo
Pernille – Uforglemmelig nytårsaften med otte fremmede

Pernille – Uforglemmelig nytårsaften med otte fremmede

Pernille på 53 år og hendes mand skulle sidde alene til nytår, og da det ikke var noget, Pernille ønskede, søgte hun på nytårsfester på Google.

”Vi skulle være alene bare mig og min mand. Det havde jeg ikke lyst til - det prøvede vi under corona, og det var dælme lidt for kedelig efter min mening.”

- Pernille

På Google dukkede Nytårsvenner op, og Pernille oprettede hurtigt et opslag omkring, hvad hun og hendes mand søgte. En kvinde henvendte sig og skrev, og hun og hendes mand skulle holde fest hos dem, og de var meget velkomne. Hun havde derudover også inviteret en veninde og hendes datter, og manden havde også inviteret en gammel ven og hans børn. Han var lige blevet skilt, så det var lidt en blandet flok.

Pernille mødtes med kvinden for lige at mærke efter, om kemien var der. Det var den, og de begge var overrasket over, hvor let samtalen flød, og hvor meget de havde tilfælles.

De mødtes til Dronningens nytårstale, og derefter var der lækker mad. Værtinden havde lagt små gaver på hver tallerken, og der var bordkort. De var sat sammen med nogle, de ikke kendte hele vejen rundt om det store bord. Børnene sad ved et andet bord. De havde fordelt opgaverne imellem dem og havde hver især en ret med. Derudover havde de hver især lidt selskabslege med, og Pernille havde medbragt nogle hatte.

For Pernille var det en succes at holde nytår med nogle, hun ikke kendte, og de faldt rigtig godt i spænd alle sammen. Pga. at det var en fest med mindre børn, blev det ikke en vild fest, men de var alligevel først hjemme ved 03.30 tiden, så tiden gik hurtigt med god snak og masser af grin.

”Vi gik derfra med en følelse af, at vi havde kendt både værter og gæster i flere år. Samtalen flød, og der var en virkelig god og varm stemning.”

- Pernille

Pernille kunne sagtens forestille sig at benytte sig af Nytårsvenner igen, da det var så god en succes, og har samtidig en klar opfordring til andre, der overvejer at benytte sig af platformen:

”Kast dig ud i det. Dem som selv er interesseret i at mødes i dét forum er helt sikkert indstillet på at være imødekommende, anerkendende og åbensindede. Dét følte vi i høj grad. Det var ligesom en uskreven aftale, at man selv bidrog til festen og gav af sig selv.”

- Pernille

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 637.927 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her