Boblberg logo
Mia – Meningen med livet var at møde Dorthe

Mia – Meningen med livet var at møde Dorthe

54-årige Mia bor til dagligt i Sverige, men startede for nyligt uddannelse på Sjælland. En case i undervisningen fik hende ind på Boblberg, og hun så pludselig muligheden for at få en ny veninde. Igennem årene er veninderne blevet færre og familien mindre, og Mia følte derfor efterhånden, at hun manglede en tæt veninde at dele livets op- og nedture med.

“Jeg har altid følt, at jeg har manglet en hjerteveninde. Sådan én som følger én gennem livet. Det fik jeg lyst til at prøve at se, om jeg kunne få inde på Boblberg.”

- Mia

Mia fik hurtigt kontakt til Dorthe, og de to aftalte at springe ud i det og mødes over en kop kaffe hos hende. Kemien var ikke til at tage fejl af. De to klikkede med det samme. Udover at have samme humor har de mange af de samme livserfaringer og oplevelser, og Mia nyder at have én at spejle sig i.

“Det føles som om, vi har kendt hinanden hele livet.”

- Mia

Dorthes familie har også taget imod Mia med åbne arme. Hun er blevet “Moster Mia” og inviteres med til familiefødselsdage og juleaften. De to ses hele tiden og kan ikke undvære hinanden ret længe ad gangen. De går ture med hundene, snakker og er kreative sammen.

Lige nu går Mia igennem en skilsmisse, og når hun er på den anden side, har de aftalt at tage ud at rejse sammen. Efter at have mødt Dorthe overvejer hun desuden at flytte tilbage til Danmark.

“Det er så fantastisk, og jeg er så taknemmelig. Meningen med livet var at møde Dorthe.”

- Mia

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.253 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her