Boblberg logo
Jóhannes – En ny ven og en bogklub som tilflytter fra Færøerne

Jóhannes – En ny ven og en bogklub som tilflytter fra Færøerne

Jóhannes på 49 år flyttede for et par år siden til Danmark fra Færøerne. Han faldt ved et tilfælde over Boblberg og blev nysgerrig. Som tilflytter kunne han godt bruge et nyt fællesskab, så han tog chancen og oprettede en bobl på Boblberg.

Jóhannes blev kontaktet af Mads på 31 år, som selv var tilflytter. Med samme uddannelse og masser af interesser var der masser at snakke om, da de første gang mødtes på en café. Ud over at tale om politik, musik og træning, går de i teatret, tager til forelæsninger og tager ud at spise. På trods af forskelligheder og aldersforskel er de blevet en del af hinandens liv og mødes en gang om måneden.

“Dem der tror, at Boblberg kun er for én bestemt type tager fejl. Der er findes så mange forskellige mennesker derinde. Det kan være, du er et godt sted i dit liv, men mangler et enkelt fællesskab.”

- Jóhannes

Udover Mads har Jóhannes også fundet en bogklub, hvor de mødes i deres private hjem første søndag i måneden. Han nyder at holde sin hjerne aktiv med læsning og at diskutere bøgernes indhold.

“Jeg har fundet det, jeg havde brug for og er glad for mit venskab med Mads og fællesskabet i bogklubben.”

- Jóhannes

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her