Boblberg logo
Gabriela – Fandt den søster, hun aldrig fik

Gabriela – Fandt den søster, hun aldrig fik

Gabriela på 55 år har ingen familie i Danmark, og hun blev derfor inspireret til at bruge Boblberg, da hun faldt over platformen på nettet.

På Boblberg faldt Gabriela over Helles bobl, der fangede hendes interesse. Helle skrev, at hun søgte efter relationer, der var mere som en søster end blot veninder. Det kunne Gabriela relatere til, da hun var i samme båd, og hun valgte derfor at tage kontakt.

”Det passede som hånden i handsken.”

- Gabriela

Der gik ikke lang tid før, Gabriela inviterede Helle hjem i hendes lejlighed til hende selv og hendes hund, Sofia. Helle kom med både blomster og hundeguffer til Sofia, og der gik hurtigt tre timer, da de snakkede så godt sammen. Efterfølgende mødtes de hos hinanden på skift, og deres forhold til hinanden udviklede sig hurtigt. Der er præcis 10 års forskel mellem dem, og de bor 20 minutter fra hinanden.

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun ville starte bilen på alle tider af døgnet og køre hjem til mig, hvis hun havde brug for det. Vi er meget lig hinanden.”

- Garbiela

I dag mødes de hver 14. dag, men er kontakt med hinanden ofte. De bager bl.a. knækbrød, går i biografen, drikker vin, laver mad, går ture, går på troldejagt, besøger Gabrielas heste og meget mere.

”Det er helt unikt, det venskab jeg har fået med Helle. Hun er one of a kind, og jeg er sikker på, at det er for lifetime. Der er ikke noget, der er hemmeligt mellem os. Vi kan fortælle hinanden alt.”

- Gabriela

Fordi de har fødselsdage med én dags mellemrum, fejrede de også sidst hinandens fødselsdage og tog ud at spise på en lokal kro. Gabriela har også præsenteret en af sine veninder til Helle. De talte rigtig godt sammen og havde super god kemi alle tre, bl.a. fordi de alle tre er i samme båd.

Garbiela inviterede for nyligt også Helle på picnic, hvor de var på hundestranden. De spiste dejligt og sluttede af med en is, mens de kiggede udover havnen. Helle købte et bæger med én iskugle til Sofia, så Sofia blev med ét den største fan i Helles fanklub. Og Helle elsker Sofia.

”Vi har det rigtig godt i hinandens selskab, det er helt ukompliceret og bare hyggeligt. Helle er en gave i mit liv!”

- Gabriela

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 634.267 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her