Boblberg logo
Lasse – Fik et bedre liv efter mødet med AaB e-sport

Lasse – Fik et bedre liv efter mødet med AaB e-sport

Lasse på 27 år er uddannet skolelærer, og har de sidste tre år arbejdet på Rebild efterskole. Han underviser i dansk, engelsk, idræt og e-sport, og elsker især Counter-Strike og League of Legends. Mange af Lasses venner spiller også e-sport, men det er ikke altid den ældre generation, er forstående overfor, hvad e-sport er.

For ca. to år siden blev Lasse bekendt med Boblberg, og blev nysgerrig på, hvad det var for noget. Lasse snusede lidt rundt i de forskellige bobler der var oprettet, og især en bobl fra AaB e-sport vakte Lasses interesse. Han skrev på boblen for at høre nærmere. I AaB e-sport var det muligt at spille for hyggens skyld, og med nogle på hans alder - og derfor mødte Lasse op i AaB e-sport og fik nogle bekendte, hvor e-sporten var samlingspunkt for fællesskabet. Lasse er der nu ca. 3-4 gange om ugen, og selvom han ikke selv skal spille, så er han der også for at få snakket med de andre og se de andre spille.

Bekendtskaberne i AaB e-sport er gået hen og blevet venner, og nu er det ikke udelukkende e-sport, men også andre aktiviteter de laver sammen. Lasse skal for eksempel ind og se Vejgaard - AaB spille med nogle venner derfra. Han har også været med dem inde og se e-sport i biografen. Det er en god måde at danne relationer på tværs af alder og niveau siger Lasse: De yngste er 10 og de ældste er ca. 40 år. For nyligt har han også været i Taiwan og Berlin sammen med AaB e-sport og se forskellige e-sports tuneringer.

Lasse er taknemmelig for hvad Boblberg har givet ham: Gennem Boblberg har jeg fundet mig en fantastisk forening, som jeg er blevet så glad for, at jeg nu ses med flere af medlemmerne privat. Faktisk fastslår Lasse, at han har fået et bedre liv efter bekendtskabet med AaB e-sport: Foreningen AaB e-sport har gjort min hverdag meget bedre og nemmere. Ja, jeg vil næsten gå så langt og sige, at jeg har fået et bedre liv med flere smil. Tak Boblberg og AaB e-sport! Lasse kunne også godt finde på at lave en bobl på Boblberg hvor han søger spillere til en brætspilsgruppe, når han flytter til Aalborg igen.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her