Boblberg logo
Hanne – En anderledes men helt fantastisk jul med to julegæster

Hanne – En anderledes men helt fantastisk jul med to julegæster

64-årige Hanne og hendes mand har førhen snakket om at prøve at invitere fremmede hjem til juleaften, da de mener, at ingen skal sidde alene. Men i år besluttede de, at de for alvor skulle gøre noget ud af det, da de blev bekendt med Julevenner. De oprettede sig som værter og fik hurtigt kontakt til Morten og Jane, som de inviterede hjem til jul. De var i forvejen Hanne selv, hendes mand, deres yngste søn og en ældre kvinde fra det lokale fitnesscenter, hvor Hannes mand er fitnessinstruktør, så de endte med at blive seks i alt.

Jane og Morten blev inviteret til kl. 17, hvor de begyndte aftenen med en velkomstdrink og snack, imens det sidste af madlavningen blev færdiggjort. Kl. 18.30 satte de sig til bords, hvor der blev serveret den traditionelle julemiddag med and, flæskesteg og risalamande til dessert, hvor Morten havde sørget for mandelgaven.

”Vi tog hånd om alle, da ingen skal føle sig i vejen juleaften.”

- Hanne

Hanna havde aftalt med Jane og Morten, at de begge skulle tage en lille gave med til 50 kr., for så ville de spille en omgang pakkeleg. Hannes søns kæreste kom ved en tolv tiden og hentede sønnen, men endte også med at tage Morten og Jane med, da de skulle samme vej.

Hele aftenen gik rigtig godt, og alt i alt var det en virkelig god oplevelse. For Hanne og hendes mand er det bestemt ikke udelukket, at de kunne finde på at melde sig som juleværter igen!

”Juleaften skal man bare ikke sidde alene, hvis ikke man har lyst til at sidde alene.”

- Hanne

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her