Christina på 48 år havde før haft en god og positiv oplevelse på Julevenner og besluttede sig derfor for at oprette sig som gæst igen i år med hendes datter Irene. De fik hurtigt flere tilbud fra familier, som gerne vil byde dem velkommen juleaften. For Christina var det vigtigt, at det sted, de skulle holde jul, var børnevenligt, således, at Irene ville få den bedst mulige oplevelse.
Efter kontakt med flere af de tilbydende kunne Christina mærke, at matchet med Iben var det rigtige, og de aftalte derfor at holde jul sammen. Christina og Irene ankom til Iben ved 18-tiden, hvor Iben stod klar i køkkenet. Iben havde, udover Christina og Irene, også inviteret en veninde, som ligeledes manglede et sted at fejre højtiden. Selskabet hyggede efter aftensmaden med pakkeleg og risalamande, hvor Irene var heldig at få mandlen og selvfølgelig en mandelgave.
Det var tydeligt, at Iben havde taget stort hensyn til Irenes tilstedeværelse, hvilket betød meget for Christina, som efterfølgende har haft kontakt til Iben. Iben har nemlig en datter, som ikke deltog til juleaften, da hun var hos sin far. Derfor tog Christina og Irene senere hjem til Iben for at sige hej, hvor Irene og Ibens datter legede sammen. De har aftalt at mødes igen.
Christina og Irene havde en fantastisk juleaften, og Irene har endda fået en ny legekammerat og Christina en ny veninde.
”Jeg vil give Julevenner topkarakter.”
- Christina
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 632.209 andre, og opret dig gratis i dag.