Boblberg logo
Mia – Ny bedste veninde der ændrede hverdagen

Mia – Ny bedste veninde der ændrede hverdagen

Mia på 56 år var til fysioterapeut, hvor hun ved indgangen så en flyer om Boblberg. Det vækkede hendes interesse, og hun fandt sin mobil frem og hentede appen. I starten vidste hun ikke helt, hvad det egentlig gik ud på, men hun oprettede en bruger og begyndte at kigge på andres bobler. Efter lidt tid oprettede Mia også sin egen bobl, hvor hun skrev, at hun søgte en ny veninde med interesser i gåture og brætspil.

Der var flere, som henvendte sig til Mia, hvoraf der særligt var én, som hun klikkede ekstra godt med. Det var Gitte, og de fandt hurtig ud af, at de deler mange af de samme interesser. De skrev kort med hinanden og besluttede sig for at mødes til en gåtur. Snakken gik over alle forventninger, og første gåtur blev hurtigt til en fast gåtur en gang om ugen.

Gåturene har efterhånden udviklet sig til både kaffeaftaler og middage hos hinanden. Mia og Gitte har nu kendt hinanden i fire måneder, men de er begge enige om, at det føles som meget længere.

”Gitte er ikke bare en gåmakker, men en rigtig god veninde nu.”

- Mia

I fremtiden har Mia til mål at finde tre andre brugere fra Boblberg, som hun kan opstarte en brætspilsklub med. Hun ville elske at kunne mødes hvert 14. dag og skiftevis afholde hjemme spilleaftner. Mia har fået ændret sin hverdag, efter hun har mødt Gitte, og hun anbefaler Boblberg til alle, hun kender.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 636.235 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her