Boblberg logo
Susan - Brugte Boblberg til at finde gåbuddies

Susan - Brugte Boblberg til at finde gåbuddies

Da Susan på 54 fik konstateret Diabetes 2, var det tid til nogle forandringer, og en af dem var at komme ud og gå nogle flere ture. Efter at have set et indslag om Boblberg i Go'morgen Danmark, tænkte hun at det var det perfekte sted at finde nogen at gå med.

Efter hun havde oprettet en bobl, gik der kun et par timer, før der var kommet svar, og det var startskuddet til Frederiksberg gåbuddies, som nu har mere end 500 medlemmer. Det hele tog rigtig fart efter Susan tog chancen, og skrev til Frederiksberg bladet, som meget gerne ville bringe hendes historie i bladet. Her fik hun på to døgn over 200 nye medlemmer. Der bliver gået ture 4-5 gange om ugen, og alle er velkommen uanset køn og alder. Susan planlægger selv alle turene, og hver søndag giver hun medlemmerne besked om, hvor turene går hen, hvilket terræn og hvad tempo det er i. Man kan tilmelde sig eller bare dukke op, og der dukker altid flere op, end der har tilmeldt sig. En gang om måneden tager de også ud og drikker kaffe eller spiser et sted. For Susan har det givet en enorm glæde at kunne hjælpe andre med at få bevæget sig, og at hjælpe andre med at få nogle nye venskaber og et nyt fællesskab.

Susan selv har også tabt sig 18 kilo siden hun startede projektet og hendes langtidsblodsukker er stabilt. Hendes motto er regn er bare vand så der bliver gået i alt slags vejr. Susan har været ude at holde flere oplæg, blandt andet for Frederiksberg sundhedscenter og for Bevæg dig for livet. Hendes mål for fremtiden er, at hun gerne ville holde flere oplæg og inspirerer samt motivere andre til at komme med i gruppen, eller at starte sin egen gruppe i deres nærområde. Susan vil klart anbefale Boblberg til andre, især tilflyttere til en ny by. Som hun siger: Det er det eneste tilbud på markedet, hvor man kan finde så mange forskellige former for fællesskaber.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her