Boblberg logo
Noa – Fik en julegave for livet, da hun blev inviteret til juleaften hos en fremmed

Noa – Fik en julegave for livet, da hun blev inviteret til juleaften hos en fremmed

36-årige Noa lider af angst og har ikke kontakt til sin familie. Udsigterne til jul så derfor sorte ud, indtil hun stødte på Julevenner, da hun havde taget et aktivt valg om at opsøge alternative muligheder for ikke at holde jul alene.

På Julevenner kom Noa i kontakt med en familie, som havde meldt sig som vært på Julevenner. Familien bestod af et ungt par med en søn på tre år samt drengens mormor og hende kæreste.

På juleaftensdag blev Noa hentet af det unge par og deres søn, hvorefter de kørte hjem til familien for at spise og hygge. På vej hjem til parret snakkede de, og Noa følte sig hurtigt godt tilpas. Sønnen åbnede sig for Noa og indbød til leg og fjol.

Efter maden pakkede sønnen et par gaver op efterfulgt af pakkeleg og risalamande. Da det blev resten af familiens tur til at åbne pakker, som sønnen flittigt delte ud, kom han pludseligt med en pakke til Noa. Hun blev meget overrasket, men familien sagde ”Her får alle en gave – ingen skal gå tomhændet hjem.” Pakken indeholdt et tæppe, som Noa blev meget glad for og som i dag har en helt speciel plads i hendes hjerte – et minde om en fantastisk aften.

Noa og familien har efterfølgende haft kontakt og har snakket om at mødes igen. En ting er i hvert fald sikkert – Noa vil bruge Julevenner igen!

”Fik det lækreste bløde tæppe af dem, et tæppe der har fået en helt særlig plads og betydning for mig. Min juleaften var fantastisk!”

- Noa

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 645.086 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her