Boblberg logo
Oliver – Får kamp til stregen af sin nye brætspilsvenner

Oliver – Får kamp til stregen af sin nye brætspilsvenner

Oliver på 30 år var tilflytter til en ny by pga. opstart af nyt studie, og da Oliver var blevet færdiguddannet beklædningsskrædder, gik han i en periode arbejdsløs, hvoraf han ønskede at udvide sit netværk i sin nye by. I sin fritid kan Oliver godt lide at være kreativ gennem tegning, lave tasker gennem kaffeposeflet, syning og brætspil og tænkte, at der måtte være andre, som havde samme interesser som ham.

Oliver søgte efter et nyt netværk i sin nye by på Boblberg, som havde lignende interesser.

”Første gang jeg kom ind på Boblberg, følte jeg det som en rejse, jeg skulle igennem – at man opretter sig og skriver lidt om sine interesser og udforsker, hvad andre søger.”

- Oliver

Oliver begyndte at skrive med lidt forskellige og fik hurtigt et indtryk af, at mange af dem var i forhold, men at de netop søgte lignende venskaber for at få noget adspredelse i hverdagen. Det var både nogle at gå ture med, brætspil og bare det at ses med andre udover partneren derhjemme, hvilket passede Oliver rigtig fint.

Oliver aftalte at mødes med nogle forskellige til brætspil, hvilket har udviklet sig til nogle rigtig hyggelige aftener med gode samtaler, intense spil og en god kop kaffe.

”Når vi mødes, snakker vi om, hvad vi laver, og hvordan det går – det er rigtig rart at føle sig tryg i selskabet og vi hygger os enormt meget.”

- Oliver

De gode oplevelser resulterede i, at Oliver tænkte, det kunne være hyggeligt at forene den fælles interesse, brætspil, gennem en fælles brætspilsaften ude på en café, hvor de kunne spille flere forskellige spil, alt efter hvad der lystede.

De mødtes første gang torsdag aften fire personer, og brætspilsgruppen har lige siden vokset sig større. I dag mødes Olivers brætspilsgruppe nemlig fra 12-15 personer hver gang og spiller brætspil sammen ugentligt.

Når de mødes, er de både ude i byen til brætspil og banko, men tager også på skift hjem hos hinanden, hvor de laver mad sammen, drikker en øl og spiller brætspil.

Oliver er meget glad for at have fået så mange nye venskaber gennem sin brætspilsgruppe og har bestemt fået mod på at mødes med flere venlige mennesker. Han er lige startet på nyt arbejde, og det er heraf rigtig rart at have nogle gode venner at kontakte og noget at tage hjem til, når han har fri.

”Fedt at man finder mennesker, man kan lave noget med – én ting er, at man gør det for sig selv og vil have nye interesser, men man kan også gøre det for at hjælpe andre.”

- Oliver

Oliver anbefaler andre at bruge Boblberg for at skabe nye netværker og vil selv meget gerne gøre brug af platformen igen, så snart der er lidt mere luft i kalenderen. Næste gang vil han måske søge en ”Walk & Talk”-makker til nogle gode gåture eller finde andre, som har interesse i f.eks. kortspil, ”Dungeons & Dragons”, eller måske endda rollespil – hvem ved hvad det næste bliver?

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 634.829 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her