Boblberg logo
Janni – Følte stor ensomhed efter tabet af sin mor, men kom ud på den anden side

Janni – Følte stor ensomhed efter tabet af sin mor, men kom ud på den anden side

33-årige Janni mistede sin mor for kort tid siden, hvilket efterlod hende med et stort tomrum, som hun skulle forsøge at lappe. Janni brugte Boblberg til at komme i kontakt med nye mennesker og følte, at det var den helt rigtige platform for hende, da den har til formål at skabe nye fællesskaber gennem fælles interesser. Næsten samtidig med at Janni mistede sin mor, flyttede hun også til en ny by, hvilket gjorde, at behovet for at udvide sit netværk blev endnu større. Janni søgte i den forbindelse efter nye veninder, som hun kunne gå ture med, på cafébesøg, shoppe og alt det andet, som veninder gør sammen.

”Det var især det faktum, at man fangede hinanden på interesser og fællesskabet inde på Boblberg, som gjorde mig interesseret i at prøve Boblberg. Og så er det gratis, hvilket jo betyder, at man ikke kan miste noget på at give det et forsøg!”

- Janni

Janni har gennem Boblberg fundet en ny veninde, Maria. Det var Janni, der første gang skrev til Maria, som havde lavet en bobl omkring veninder. De to kvinder åbnede sig hurtigt for hinanden i løbet af meget kort tid, hvilket kun har været en positiv oplevelse for Janni. Janni og Maria har en masse fællestræk, som gør dem gode sammen, da de kan afspejle sig i hinanden. Maria mistede også et familiemedlem tidligere på året, hvilket har gjort, at de har kunne støtte hinanden.

”Jeg følte en stor ensomhed efter tabet af min mor, og det var derfor rart, at Maria kendte til samme følelse og havde stor empati og forståelse.”

- Janni

Janni har ikke selv oprettet en bobl på Boblberg, men har i stedet brugt meget tid på at kigge på de mange andre bobler, som andre havde lagt op. Janni har skrevet til en masse forskellige mennesker og har mødt stor empati og fandt også hurtigt ud af, hvor nemt det var for hende selv, men også for andre, at åbne sig op for komplet fremmede på Boblberg.

”Boblberg er et rart sted at være, da der er stor respekt og kvalitet i samtalerne, som man har med andre. Det er meget pålideligt og risikofrit at være på Boblberg.”

- Janni

Janni leger lidt med tanken om selv at skulle lave en bobl, for at finde andre, der også er interesseret i heste og hunde som hende selv. Janni anser det som en platform hvor alle er meget reelle og respektfulde og et sted, hvor folk bliver hængende. Fra Janni er Boblberg en varm anbefaling til andre!

”På Boblberg er der åbenhed fra starten, og det er et meget fordomsfrit sted, hvor der er plads til alle.”

- Janni

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her