Boblberg logo
Ib og Mai-Britt - Fodboldholdet, kortklubben og reservebedsteforældrene

Ib og Mai-Britt - Fodboldholdet, kortklubben og reservebedsteforældrene

Ib oprettede oprindeligt en bobl, hvor han ledte efter “fodboldvenner” til sit seniorfodboldhold, hvor han sammen med andre mænd i alderen 55-78 år mødes to gange om ugen. Af forskellige årsager var en del spillere faldet fra, hvilket var grunden til, at Ib prøvede lykken på Boblberg.

Inden længe havde Ib fået en håndfuld henvendelser fra mænd, der syntes det lød interessant. I dag er holdet udvidet med fire mand, der sammen med Ib og resten af holdet træner og hygger to gange om ugen.

Efter succesoplevelsen blev Ib klar over de mange muligheder, der findes på Boblberg. Han oprettede derfor en bobl mere. Denne gang med henblik på at udvide sin kortklub, hvor han sammen med venner mødes hver torsdag for at spille whist.

“På Boblberg kommer jeg ud til flere, som jeg ikke normalt ville nå ud til.”

– Ib

Boblen havde lige så stor succes som den foregående, og i dag er der mere end 20 personer, der mødes i Ibs kortklub hver torsdag aften.

Ib introducerede efterfølgende sin begejstring for Boblberg med venner og familie. Han foreslog sin kone, Mai-Britt, at oprette en profil.

Mai-Britt faldt over en bobl hvor 3-årige Mathias’ mor søgte en reservebedste. På trods af, at Ib og Mai-Britt i forvejen har syv børnebørn, var der noget ved boblen, der tiltalte hende.

“Der var noget, der sagde mig, at jeg skulle i kontakt med den lille dreng og hans mor. Jeg er pensionist og har meget tid at give af, så jeg svarede på boblen. Vi er oftest hos Ib og mig, fordi vi har mest plads. Mathias nyder det, for vi har masser af togbaner og andet legetøj. Han bliver altid glad og kalder mig enten bedste eller bedste-Mai-Britt. Det er rart at være noget for andre på den måde.”

- Mai-Britt.

Mathias og hans mor er blevet en del af Ib og Mai-Britts familie, og de ses så ofte de kan til stor glæde for alle. Det er bestemt ikke sidste gang, at Ib og Mai-Britt bruger Boblberg til at skabe nye relationer og fællesskaber i deres lokalsamfund.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her