Boblberg logo
Frivillige søges til Social Sundhed

Frivillige søges til Social Sundhed

I Social Sundhed Odense arbejder vi for at mindske den dokumenterede ulighed i sundhed og kæmper for lige behandling til alle i vores fælles sundhedsvæsen. Vi har et ønske om at hjælpe udsatte og sårbare mennesker, der af forskellige årsager har svært ved at kontakte, benytte og profiterer af sundhedsvæsnet. Det har vi brug for din hjælp til!

Som frivillig brobygger får du indsigt i nogle af de barrierer og udfordringer, som mange desværre oplever i deres møde med sundhedsvæsnet. Som brobygger oparbejder du redskaber til at kunne indgå i relationer båret på anerkendelse, rummelighed og forståelse. Du tilegner dig dermed nogle kompetencer, som du vil kunne gøre brug af i dit fremtidige arbejdsliv. Vi tror på, at du med din nye indsigt og erfaring bliver en stærkere og bedre sundhedsprofessionel og dermed kan være med til, at skabe en forandring i sundhedsvæsenet og mindske uligheden i sundhed.

Vores opgaver er mangeartede. Vores frivillige brobyggere hjælper, støtter og ledsager til aftaler på bl.a. sygehuset, ved lægen og hjælper i kommunikationen med sundhedsprofessionelle. Vi forsøger dermed at skabe et trygt møde med sundhedsvæsenet og agerer gerne sparringspartner hvis der er behov for dette.

Hvis du ønsker at tilmelde dig eller har spørgsmål til ovenstående, kontakt os på Odense@socialsundhed.org eller på tlf. 93507578

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her