Boblberg logo
Fodboldhold søger nye spillere

Fodboldhold søger nye spillere

INTRO:

Mit navn er Sune Jørgensen - jeg spiller for og er formand for fodboldklubben Hancock Athletic som spiller i DAI i København. Klubben blev etableret af nogle gutter på Bornholm og har eksisteret i snart 20 år. For ca. 10 år siden flyttede de fleste til København og klubben flyttede med.

Vi har dog oplevet et mandefald på det seneste, da folk er begyndt at få børn, har for travlt med arbejdet eller har en krop der ikke kan tåle at spille fodbold længere. Derfor leder vi nu efter nye spillere, som kan bringe vores stolte traditioner videre og har lyst til at spille en masse fodbold.

LIDT OM OS:

Vi spiller 7-mandsfodbold i B-rækken i DAI. Kampe spilles primært i Valby eller i Kløvermarken (i sæsonen fra april til oktober kan kampe ligge alle ugens dage). Vi forsøger at lægge én træning ind imellem kampe, når det passer med folks skemaer, hvilket vil sige at vi optimalt set spiller fodbold to gange om ugen i sommersæsonen.

I vintersæsonen træner vi indendørs fodbold i Svanemøllehallen hver lørdag fra november til og med marts.

Vores filosofi går på, at hygge og en bajer efter kampe er vigtigt - men det er lige så vigtigt at man kæmper og gør sit bedste på banen. Vi forsøger dermed at kombinere seriøsitet med hygge. Vi går op i vinde kampe og få en fornuftig placering i vores række. Et par gange om året arrangerer vi også fester eller ture med holdet.

De fleste på holdet er p.t. over 30, men vi har dog også nogle som er under. Vores problem lige nu er dog, at vi ikke har nok spillere som har tid til at spille.

HVAD VI LEDER EFTER:

- Mænd

- Helst under 30 år (da vi forsøger at lave et generationsskifte p.t.).

- Din kondition behøver ikke være i top fra starten af, men det forventes at du forsøger at opnå et godt formniveau.

- Vi er ikke verdensklasse, men vi er bestemt heller ikke dårlige - vi forventer derfor, at du kan spille fodbold på et nogenlunde niveau. De fleste hold i B-rækken har spillere, som har spillet fodbold i mange år.

- En som har lyst til at hygge med os andre og evt. snuppe en øl efter kampe.

- Helst en som også har tid til at træne en gang om ugen mellem kampe.

Skriv til mig, hvis du har lyst til at høre mere! Vi er nogle hyggelige gutter som tager godt imod nye spillere. Udendørssæsonen er ved at være slut, men snart begynder indendørssæsonen - det er her vi plejer at køre folk ind på holdet, hvis det er noget, de har lyst til.

Kontakt Sune Jørgensen

sunefj@hotmail.com

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her