Boblberg logo
Har du lyst til at gøre en forskel?

Har du lyst til at gøre en forskel?

Røde Kors i Assens søger lige nu frivillige lektiehjælpere og en aktivitetsleder til at starte en ny lektiecafé for tosprogede børn på Ebberup Skolen.

Som frivillig lektiehjælper er du med til at gøre en forskel for børn og deres faglige trivsel i skolen.

Vi stiller ikke specifikke krav til vores lektiehjælpere - det vigtigste er, at du synes, at det er sjovt og givende at arbejde med børn og møder dem med et åbent sind og tålmodighed.

Lektiecaféen vil være åben mandag fra 13.30 – 14.20 for de små elever og 14.20 – 15.05 for de store elever.

Lektiehjælpen foregår i et tæt samarbejde mellem personalet på Ebberup Skolen og den lokale Røde Kors afdeling i Assens. Derfor er vi også på udkig efter en aktivitetsleder, som er god til relationer og som kan understøtte de frivillige og fungere som bindeled mellem skolen og Røde Kors. Som aktivitetsleder får du tæt sparring fra en fagkonsulent på Landskontoret i Røde Kors.

Som frivillig lektiehjælper eller aktivitetsleder i Røde Kors bliver du ikke bare en del af et stærkt lokalt fællesskab, du bliver også en del af verdens største humanitære organisation. Om det er mennesker, der flygter fra krig og fattigdom ude i verden, eller elever i den danske folkeskole, som har brug for ekstra hjælp til lektierne, så står Røde Kors klar til at hjælpe.

Som frivillig i Røde Kors får du i øvrigt mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, faglige kurser og der er også mulighed for at sparre med andre lektiehjælpere i Røde Kors Assens.

Hvis du har lyst til at høre mere om mulighederne for at blive frivillig lektiehjælper eller aktivitetsleder, så kontakt Bjarne Toft Olsen på denne mail: btols48@gmail.com (formand i Røde Kors Assens).

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.316 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her