Mandetræf er for dig over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb i din opvækst. Her kan du møde og udveksle erfaringer med andre mænd, der har en overgrebshistorie i baggagen og få mulighed for at spejle dig i dem. Der er ingen fast dagsorden, men vi vil tale om, hvordan konsekvenserne af overgrebene præger vores hverdag, og hvordan vi kan tackle det. Du vil blive mødt af mindst én erfaringsperson og en psykoterapeut fra Kvisten.
Mandetræf er et uforpligtende, anonymt og gratis fysisk tilbud til mænd over 18 år, der har været udsat for et seksuelt overgreb i deres opvækst. Tilmelding er ikke nødvendig, du kan bare møde op.