Boblberg logo
Tryghed for dig

Tryghed for dig

Få større tryghed i din hverdag, både som bruger og pårørende.

Røde Kors Køge har en aktivitet som hedder Tryg på Mail.

Nøgleordene i aktiviteten er TRYGHED – HJÆLP TIL SELVHJÆLP – UAFHÆNGIGHED.

Hvis du bor alene og ikke har nogen fast daglig kontakt med nogen, så er denne aktivitet måske noget for dig og/eller dine pårørende. Du er hjertelig velkommen! Aktiviteten går ud på, at du hver dag inden klokken 12 skal sende en mail eller sms til vores aktivitetsleder Ole. Du skal derfor have computer eller mobiltelefon for at deltage i denne aktivitet.

Hvis du ikke sender denne mail/sms, vil vores aktivitetsleder tage handling på dette. Vores aktivitetsleder vil først sende dig en sms, derefter en mail og til sidst foretage opringning. Hvis der derefter stadigvæk ikke er opnået kontakt til dig, vil vores aktivitetsleder tage kontakt til din kontaktperson, som vil undersøge din situation. Når du tilmelder dig denne tryghedsaktivitet, skal du derfor opgive to kontaktpersoner, som vores aktivitetsleder kan tage fat i, hvis han ikke kan få skabt kontakt til dig. På den måde kan du altid føle dig tryg og sikker i dit hjem.

Er du interesseret i at blive en del af denne tryghedsaktivitet og få en større tryghed i hverdagen? Eller har du spørgsmål?

Skriv til Helle på hechro@live.dk

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 642.136 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her