Boblberg logo
Ventilen gør ungdommen mindre ensom

Ventilen gør ungdommen mindre ensom

Hvis du går og føler dig ensom er du mere end velkommen i Ventilen Odense.

Ventilen Odense er for unge mellem 15 og 25 år – alle er der, fordi de gerne vil føle sig mindre ensomme. Hvis du har andre store udfordringer end ensomhed, er mødestedet måske ikke lige stedet for dig, men vi hjælper dig meget gerne med at finde det tilbud, som passer til dig.

I Ventilen Odense kan du være den, du er. Vi frivillige sørger for, at alle er en del af fællesskabet, og at alle bliver set og hørt. Alle de unge, som kommer hos os, vil gerne have hjælp til at komme ud af ensomheden, så der er mange, der har det ligesom dig.

I Ventilen Odense får du nogen at dele både de store og små ting med. Sammen spiller vi spil, tager i biografen, mødes til et spil minigolf eller noget helt fjerde. Vi hygger os altid sammen, og de frivillige sørger for, at der er plads til at øve de sociale ting, som kan være svære – ligesom, der altid er plads til en snak på tomandshånd.

Du behøver ikke fortælle os, når du kommer første gang – men du må gerne. Den første gang skal du komme en halv time før de andre unge. To af vores frivillige sørger for at tage godt imod dig, og sammen får i en snak om, hvorvidt Ventilen er det rigtige tilbud for dig.

Har du spørgsmål, inden du kommer første gang, kan du sende en mail til odense@ventilen.dk eller skrive en besked til os på Facebook. Du kan læse mere om os på https://ventilen.dk/odense/

Vi glæder os til at møde dig!

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.253 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her