
Bedsteforeningen
Bedsteforeningen har til formål at arbejde for, at bedsteforældre og andre relationer til anbragte børn i videst muligt omfang får en sikker og fast tilknytning til anbragte børn, og at bedsteforældres og andre relationers rettigheder vedrørende anbragte børn overholdes og forbedres. I overensstemmelse hermed har foreningen særligt til formål at varetage medlemmernes interesser ved at:
- bistå andre bedsteforældre og andre relationer med råd, vejledning og hjælp, og sikre et tæt netværk af bedsteforældre og andre relationer til anbragte børn.
- arbejde for, at barnet ikke mister kontakten til sine bedsteforældre og andre relationer, når barnet anbringes.
- udbrede oplysning om Forening for bedsteforældre og andre relationer til anbragte børns arbejde.