
Kerteminde Kajakklub
Hvordan kommer jeg i gang som nyt medlem?
I vinterhalvåret er du meget velkommen til at prøve en kajak en lørdag kl. 14-17, eller om onsdagen kl. 13–15, hvor vi er i svømmehallen i Munkebo Idrætscenter. Se i kalenderen og tilmeld dig til formanden forinden.
Vi har en række Åbent Hus-arrangementer. Her har vi tid til at du kommer på vandet i en sikker havkajak under kyndig instruktion. Her er altid erfarne kajakroere med, der kan vejlede og hjælpe med til, at det bliver en god – og sikker – oplevelse. Vi passer altid meget på begynderne, og der vil hele tiden være en erfaren sammen med dig. Bagefter snakker vi lidt sammen, og du får information om kajakker, klub og kurser
Første gang skal du ringe til formanden eller en af instruktørerne forinden og lave en aftale, for vi kan kun have max. 8 med for hver instruktør. (se telefonnumre nedenfor).