Velkommen til Børnehusene Kokkedal!
”I Børnehusene Kokkedal skal alle børn have mulighed for at udfolde alle deres potentialer. De skal opleve at være betydningsfulde deltagere i meningsfulde fællesskaber, og de skal tro på deres egen formåen. Når de efter en årrække forlader os, skal de have mod på at møde livets udfordringer og mangfoldighed.
Vi er stolte af, at vi har opnået en høj kvalitet i vores pædagogiske praksis med resultater, der kan måles – både på børnenes trivsel og på deres skoleparathed. Dette skyldes blandt andet, at vi har en høj andel af uddannet personale, og at vi prioriterer løbende efteruddannelse af hele personalegruppen, så vores praksis bygger på den nyeste forskning. Kvaliteten styrkes i høj grad også af en organisering med systematisk videndeling på tværs af husene og et velfungerende samarbejde med forældregruppen, blandt andet via en engageret områdebestyrelse.
Vi har udviklet en række tværgående pædagogiske tilbud med fokus på natur, miljø, sundhed og bevægelse, som alle vores børn får gavn af. Vi har pædagogiske forløb, som skaber gode og trygge overgange for børnene, når de flytter fra ét hus til et andet. Vi tager desuden ansvar for at skabe sammenhæng i børnenes liv ved at pleje samarbejdet udadtil med skolen, bibliotekerne og øvrige lokale aktører, fx Musikskolen.
Den overordnede vision, som vi hver dag arbejder hen imod er, at Børnehusene Kokkedal skal være det bedste sted at være barn."
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.311 andre, og opret dig gratis i dag.