
Lions Club Lejre
Vi er i dag 14 medlemmer i Lions Club Lejre, men vi har et stærkt ønske om at blive flere i fremtiden og at få en mere ligelig kønsfordeling.
Vores fornemste opgave er at samle penge ved forskellige aktiviteter, som skal bruges til humanitære formål lokalt og internationalt.
Vi uddeler årligt i størrelsesordenen 100.000 kr. årligt, heraf går rundt regnet 50% til lokale formål og resten til nationale og internationale humanitære formål. På vores hjemmeside er givet en nærmere præsentation af donationerne.
Pengene er i de senere år rejst fortrinsvis ved aktiviteter som bankospil 2 gange årligt, julelotteri, juletræstænding, opgaver ved Roskilde Dyrskue, samt donationer fra lokale sponsorer.