Nordenskov Borger- og Sogneforening

Vi er så heldige, at Øse Sogns historie er beskrevet i bogform, dels i 1932, dels ved en opfølgning i 1995. Endvidere foreligger der et bachelor-projekt om andelsbevægelsens betydning for Nordenskov, samt diverse jubilæumsskrifter- alt sammen opbevaret på Øse Sognearkiv.

Da det historiske materiale ikke er tilgængelig i almindelig handel eller på nettet, har vi i dette projekt benyttet lejligheden til at opsummere Øse Sogns historie – også som opslagsmulighed til gavn for lokale borgere – og derfor indeholder afsnittet rigeligt med årstal og fakta.

Vi vil dog forsøge at begrænse os til nogle træk, som er specielle eller afgørende for egnens udvikling – eller på anden måde er spændende.

Man kan evt. springe frem til et resume i slutningen af afsnittet.

Ifølge bogen Øse Sogns Historie fra 1932 stammer ordet Øse muligvis fra det oldnordiske Øs, som betyder larm (fra en forsamling af mennesker) – altså var Øse et sted, hvor man i oldtiden formentlig samledes til Gudehov (offerplads) og tingsted. Øse Kirke er utvivlsomt bygget, hvor mennesker i forvejen samledes.

Nationalmuseet har i 1915 registreret 175 gravhøje (eller rester deraf) i Øse Sogn, de fleste fra yngre stenalder. Således har området i tusinder af år været egnet som boplads.

Et andet vidne til fortiden er Øse Kirke, men der er ingen optegnelser over, hvornår den er bygget – formentlig i 1100-1200 tallet, da den primært er bygget i romansk stil.

Øse Sogn synes at have været et veldefineret område, siden kirken blev bygget. Ligeledes Næsbjerg Sogn, som siden middelalderen er anført som et ”anneks” til Øse Sogn.

Et af de første skriftlige dokumenter, som omhandler Øse Sogn, er fra 1383. De omhandler Karlsgård, som dengang var en herregård/ borg / fæstning, som lå i det nord-vestlige hjørne af sognet. Den tilhørte dronning Margrethe d. Første, også kaldet Nordens Dronning eller ”Kong Bukseløs”. Hun lod formentlig Karlsgård nedrive, for at den ikke skulle falde i adelens hænder.

I 1500 tallet lå der også en herregård i Haltrup 2 km øst for Nordenskov. Herremanden havde sin egen herskabsstol forrest i Øse Kirke.

Først i 1600 tallet (under Christian IV) fremkommer der mere omfattende dokumenter.

Præsteindberetninger fra 1638 beskriver bl.a. sognets geografi – grundlæggende som den er i dag. For os i sognet de velkendte områdenavne, blot med Øse By som omdrejningspunkt. Mod øst: Hostrup, Abildhede, Haltrup, Graulund. Mod vest: Karlsgårde. Mod nord: Vesterbæk, Skamstrup, Oved, og syd for Holmeå findes Nordenskov, Heager og Helle.

Men vægtningen af ”byerne”, som de kaldes, er helt anderledes. Øse er på den tid dominerende med kirke og 9 gårde – i konkurrence med Hostrup (9 gårde) og Vesterbæk (7 gårde). Nordenskov er ikke en by, men blot et område, hvor der kun er noteret 1 gård.