
Nørholm Gods
Nørholm Gods er for sin egn helt unikt, med en historie der går tilbage til Dronning Margrethe d. I’s tid. Den nuværende hovedbygning er opført 1776-80 af Andreas Charles Teilmann og velbevaret med sine mange unikke kendetegn, blandt andet hollandske vægfliser i hele midterfløjen – den største samling i Danmark.
Alligevel fungerer Nørholm Gods i dag, som en moderne virksomhed med udlejning af jagt, fiskeri, boliger, ferieboliger, kontorfaciliteter og store lagerhaller. Nørholm Gods er derfor altid en travl virksomhed med mange aktiviteter og masser af liv.