Danske Naturister (DN) er landsdækkende interesseorganisation for alle naturister i Danmark. Vi arbejder for alle naturisters interesser, og for en større udbredelse og forståelse af naturisme generelt.
Vi er en dynamisk, aktiv og udadvendt naturistorganisation. Vi lægger ikke mere vægt på én form for naturisme end på en anden. Alle er velkomne som medlemmer og til at være aktive i foreningen – og man kan deltage i de fleste af vores aktiviteter uanset om man er medlem eller ej. Gennem vores ungdomsafdeling – Danske Unge Naturister – forsøger vi at sætte unge naturisters behov højt.
Danske Naturister består p.t. af ca. 1.000 medlemmer. 5 sidder i bestyrelsen og arbejder for en større udbredelse af naturisme i Danmark gennem at koordinere arbejdet og skabe nye tiltag i foreningen. En stor flok af aktive medlemmer står for aktiviteter og planlægning i Danske Naturister. Der er 9 regionale selvstændige lokalforeninger under Danske Naturister.
Vores aktiviteter omfatter blandt andet:
Oplysning, mediekontakt osv.
Beskyttelse af naturisters interesser lokalt og nationalt
Medlemsfordele gennem samarbejde med flere af de etablerede naturist campingpladser i Danmark
Indendørs naturistsvømning i 8-9 svømmehaller over hele Danmark, om vinteren
Naturistkurbade og wellnessarrangementer
Sommerlejre og andre medlemsarrangementer
Deltagelse i offentlige kulturbegivender
www.strandguide.dk, der informerer om mere end 100 strande i Danmark, hvor der er tradition for nøgenbadning.
Ejer og driver Tysmosen FriluftsCenter i Ledøje, tæt på København
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.318 andre, og opret dig gratis i dag.